Hvad er ADSL?
ADSL er en forkortelse af navnet asymmetrisk Digital Abonnentlinje. ADSL er en teknologi, der vil tilbyde hurtigere forbindelseshastigheder end det traditionelle Internet via opkaldstelefonlinjer kunne tilbyde. ADSL er den teknologi, der driver mange internetforbindelser over hele verden. Selvom den nye fiberteknologi tillader hurtigere forbindelse til internettet, er ADSL stadig et populært valg på grund af dets fleksibilitet. Fiber forbindes til flere blokke eller flere boliger, men ADSL giver den enkelte kunde mulighed for selv at bestemme, fordi teknologien bruger eksisterende metalkabler ind i hjemmet eller forretningslokalerne.
når man ser tilbage på internethistorien, er det svært at forstå, hvorfor det blev populært, før ADSL blev lanceret med modemer og routere, der gav det helt nye muligheder og hastigheder. Pludselig var de små blinkende plastkasser i hvert hjem og kontor. Men hvad med ADSL ‘ s fremtid?
da internettet havde sit gennembrud blandt masserne et eller andet sted i midten af 90 ‘ erne, kunne husholdninger oprette forbindelse til internettet med kaldte modemer. Disse modemer blokerede hele telefonlinjekapaciteten og deaktiverede telefonopkald under surfing. Derudover kom trafikken aldrig op i nogen bemærkelsesværdige hastigheder, selvom der skete en vis udvikling med teknikken.
hvad der kom til at erstatte de kaldte modemer var ADSL-teknikken. ADSL bruger dog telefonlinjerne til trafik, men gør det med så høj frekvens, at der er masser af kapacitet tilbage til telefonopkald. Et ADSL-modem kunne levere meget højere hastigheder end dets forgænger.
- ADSL bruger en højere frekvens af de linjer, som fasttelefoni
- ADSL er en udvikling af sin forgænger
- moderne ADSL-løsninger kan levere meget hurtigere hastigheder i sammenligning med de kaldte modemer
- bogstavet A i ADSL står for “asymmetrisk”
- ADSL-teknik blev produceret til at sende video på anmodning via telefonnetværket
- størstedelen af bredbåndsforbindelser bruger i dag ADSL-teknik, men konkurrerer mere og mere med fiberoptik
- en forbindelse maksimal hastighed afhænger af afstanden til nærmeste skifte Kontor
teknik med bredde og timing
hvis du fortolker ADSL, får du “asymmetrisk Digital Abonnentlinje”, og med lidt viden på engelsk kan du høre, at ADSL ikke er begrænset til brug i telefonnetværket. Men teknikken blev lanceret samtidig med, at telefonstikkene blev efterladt tomme til fordel for mobiltelefoner.
alle metallinjer, der får adgang til huse, kan i teorien bruges af ADSL. Men det er stadig mere almindeligt at få bredbånd leveret via telefonstikket i stedet for strømstikket eller i hullet til kabel-tv i væggen. Ingen variation udelukker den anden; ADSL via telefonstikket kan spredes gennem elnetværket i huset for bedre modtagelse i et to-etagers hus.
selvom de kan bruges sammen med andre bredbåndsløsninger, har ADSL mange smarte ekstrafunktioner. Såkaldte adgangspunkter og afbrydere er gode eksempler på let at bruge såvel som smarte løsninger til at øge og forbedre en virksomheds netværk.
hvordan ser fremtiden ud for ADSL?
alternativet, der kunne få kunderne til at forlade deres ADSL-bredbånd, er fristelsen til superhurtig fiber (som er udviklet i alle store og mellemstore byer i landet). I mellemtiden synes mange at tro, at hastigheden er fuldt tilfredsstillende i hjemmet, måske endda med to tilsluttede telefoner, en computer og et smart tv i HD.
en anden kendsgerning, der favoriserer ADSL-teknik, er dens fleksibilitet. Mens fiberoptiske netværk opretter forbindelse til hele komplekset, eller måske endda blokere, ADSL er noget, som enkeltpersoner beslutter over. Hvis to eller flere naboer ønsker at dele forbindelsen, dette gøres nemt med den rigtige router.
Trådløse ADSL routere/modemer med kraftige signaler giver både den store villa eller hele kontoret med hurtig trådløs internetadgang er meget tilgængelige på markedet til rimelige priser. Med nye modeller sendes flere frekvenser end deres forgænger, hvilket minimerer signalafbrydelser takket være det øgede etherrum. Fremtiden for ADSL ser lys ud.
ADSL-standarder
almindeligt navn nedstrøms Sats opstrøms Sats godkendt i
ADSL 8.0 Mbit/s 1.0 Mbit/s 1998
ADSL Lite (G. retssag) 1.5 Mbit/s 0.5 Mbit/s 1999-07
ADSL (G. dmt) 8.0 Mbit/s 1.3 Mbit/s 1999-07
ADSL over potter 12.0 Mbit/s 1.3 Mbit/s 2001
ADSL over ISDN 12.0 Mbit/s s 1, 8 Mbit/s 2005
re-ADSL2 5, 0 Mbit/s 0, 8 Mbit/s 2002-07
ADSL2 12, 0 Mbit/s 1, 3 Mbit/s 2002-07
ADSL2 12, 0 Mbit/s 3, 5 Mbit/s 2002-07
splitterless ADSL2 1, 5 Mbit/s 0, 5 Mbit/s 2002-07
ADSL2+ 24, 0 Mbit/s 1, 4 Mbit/s 2003-05
ADSL2+m 24, 0 Mbit/s 3, 3 Mbit/s 2008
ordliste