af Scott Butler
i den fjerde af vores artikler om håndtering af ATO om skattegæld diskuterer vi indgåelse af betalingsordninger med ATO.
ATO har beføjelse til at tillade skatteydere at betale deres skatteforpligtelser med rater i henhold til betalingsordninger, uanset om forpligtelsen er opstået eller ej. En betalingsordning varierer ikke det tidspunkt, hvor skattepligten forfalder og skal betales. I Clifton (likvidator) mod Kerry J Investment Pty Ltd, der handler som Clenergy, bekræftede Forbundsdomstolens fulde domstol, at en betalingsordning ikke medfører, at en skattegæld, der forfalder og skal betales, ophører med at forfalde. Dette er et relevant spørgsmål, når man overvejer, om skatteyderen er i stand til at betale sin gæld, når og når de forfalder og skal betales og derfor er solvente. Endvidere begynder gebyret for almindelig interesse at påløbe, når forpligtelsen forfalder og skal betales, og vil fortsat påløbe den skyldige saldo i henhold til en tilbagebetalingsordning fra tid til anden.
en skatteyder skal ansøge om en betalingsordning inden en forfaldsdato. Hvis ansøgningen ikke kan indgives tidligere, skal skatteyderen ansøge så hurtigt som muligt efter en forfaldsdato. Ved indgivelse af en ansøgning skal skatteyderne omfatte:
- en indledende betaling i omfanget af skatteyderens nuværende kapacitet
- årsager til manglende betaling inden forfaldsdatoen
- oplysninger til at tilfredsstille ATO for skatteyderens manglende evne til at betale det fulde beløb inden forfaldsdatoen;
- oplysninger til at opfylde ATO ‘ en om, at skatteyderne behandler deres skattegæld med samme prioritet, som de behandler deres andre betalingsforpligtelser;
- et detaljeret forslag til, hvordan de kan betale deres skattegæld fuldt ud på kortest mulig tid, herunder eventuelle yderligere gebyrer for forsinket betaling og enhver refusion af omkostninger, som ATO har afholdt i forbindelse med påbegyndelse af enhver inddrivelsesaktion; og
- oplysninger for at tilfredsstille ATO om, at betaling kan ske ved rater, uden at den samlede gæld eskalerer (det vil sige, at skatteyderne kan opfylde sine skatteforpligtelser, der opstår i løbet af tilbagebetalingsperioden).
ved afgørelsen af, om der skal ydes en betalingsordning eller ej, vil ATO overveje:
- oplysninger fra skatteyderne;
- andre oplysninger, som ATO har eller har fået;
- omstændigheder, der førte til skatteyderens manglende evne til at betale;
- skatteyderens nuværende økonomiske situation, herunder hvis skatteyderen har truffet foranstaltninger til at omarrangere deres økonomi eller låne for at betale gælden;
- det stadium, som enhver juridisk inddrivelsesaktion har nået, og skatteyderens eventuelle grunde til, hvorfor denne inddrivelsesaktion skal udsættes
- skatteyderens tilbud og evne til at opfylde vilkårene i tilbuddet uden alvorligt at påvirke skatteyderens evne til at opfylde andre forpligtelser;
- om en betalingsordning skaber en sandsynlig risiko for indtægterne, og om risikoen kan overvindes af en eller anden form for sikkerhed fra skatteyderne;
- skatteyderens solvens og ordninger med andre kreditorer, både i armlængde og ikke, til at betale gæld;
- skatteyderens overholdelse af andre skatteforpligtelser eller forpligtelser
- skatteyderens tidligere forhold til ATO;
- enhver form for alternative indsamlingsmuligheder, der kan resultere i betaling på kortere tid;
- skatteyderens vilje til at indgå direkte debiteringsordninger, hvis det er muligt; og
- skatteyderens villighed til at acceptere ATO ‘ ens betingelser i forhold til betalingsordningen.
ATO kan anmode om sikkerhed for at sikre de skyldige betalinger i henhold til betalingsordningen. Ved afgørelsen af, om der skal kræves sikkerhed fra skatteyderne, vil ATO overveje:
- gældens størrelse
- arten af den tilbudte sikkerhed
- hvis sikkerheden er fra en tredjepart, denne tredjeparts solvens, og om det er rimeligt og rimeligt at tage sikkerheden;
- værdien af sikkerheden sammenlignet med gældens størrelse;
- den periode, hvor gælden har været udestående;
- skatteyderens overholdelseshistorie;
- skatteyderens evne til at betale gælden;
- skatteyderens andre forpligtelser; og
- ordninger truffet af skatteyderens andre kreditorer for at sikre deres gæld.
ATO foretrækker følgende typer sikkerhed:
- et registreret første pant over ejendom, enten fra skatteyderen eller en tredjepart;
- et registreret andet eller efterfølgende pant over ejendom, enten fra skatteyderen eller en tredjepart, så længe der er tilstrækkelig egenkapital i ejendommen til at sikre skattegælden efter de tidligere panthavere; eller
- en ubetinget bankgaranti fra en australsk bank, der er acceptabel for ATO.
generelt accepterer ATO ikke betalingsordninger, der er længere end et regnskabsår, fordi skatteyderne forventes at færdiggøre deres gæld med rater på kortest mulig tid. ATO har imidlertid erkendt, at skatteyderne under visse omstændigheder vil kræve længere tid end et regnskabsår, f.eks. på grund af deres betalingsevne, gældens størrelse og de sandsynlige omkostninger ved alternativ inkassoaktivitet. Hvis en betalingsordning er længere, vil den blive revideret regelmæssigt for at tage hensyn til eventuelle ændringer i skatteyderens finansielle stilling, og det er mere sandsynligt, at skatteyderen vil være forpligtet til at stille sikkerhed.
ATO kan acceptere at indgå en betalingsordning, efter at et lovbestemt krav er forkyndt, eller endda efter at en likvidationsansøgning er indgivet; det bliver imidlertid væsentligt vanskeligere at overbevise ATO om at gøre det, når en likvidationsansøgning er indgivet.
ATO kan opsige en betalingsordning og påbegynde eller fortsætte med at inddrive hele den udestående gæld, hvis:
- de oplysninger, som skatteyderen har givet, og som ATO besluttede at tillade en betalingsordning, er etableret for at være urigtige eller vildledende;
- skatteyderen betaler ikke de krævede rater;
- skatteyderen overholder ikke efterfølgende indgivelses-og betalingsforpligtelser; og/eller
- skatteyderens omstændigheder ændres, og ATO ‘ s opfattelse er, at betalingsordningen skal opsiges snarere end varieres.
tilbagebetalingsordninger og safe harbour mod insolvent handel
direktører i et selskab, der er omfattet af en betalingsordning, der inkluderer ubetalte SGC-beløb, vil sandsynligvis ikke være i stand til at stole på safe harbour mod insolvent handel. For at kunne kvalificere sig til safe harbour skal en virksomhed ‘betale sine medarbejderes rettigheder på det tidspunkt, de forfalder’, herunder superannuationsrettigheder.
et SGC-beløb opstår kun, hvis virksomheden ikke har betalt de krævede superbidrag til sine ansatte inden forfaldsdatoen. Da en tilbagebetalingsordning ikke medfører, at en skattegæld, der var forfalden og skulle betales, ophører med at være forfalden, ville en betalingsordning med ATO, der inkluderer SGC-beløb, i virkeligheden betyde, at virksomheden skal have undladt at betale sine ansattes rettigheder på det tidspunkt, de forfaldt, og disse beløb forbliver forfaldne (indtil de er betalt i henhold til tilbagebetalingsordningen). Af den grund ville et selskab med en betalingsordning med ATO, der inkluderer SGC-beløb, ikke kvalificere sig til, at dets direktører kunne opnå safe harbour fra insolvent handel.
Taxation Administration Act 1953 (Cth) sch 1 s 255-15.
Taxation Administration Act 1953 (Cth) sch 1 s 255-15(2).
FCAFC 5.
Corporations Act 2001 (Cth) s 95A.
PS LA 2011/14, and .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
PS LA 2011/14, .
Corporations Act 2001 (Cth) s 588GA(1).
Taxation Administration Act 1953 (Cth) sch 1 s 255-15.