et atomvåben er en eksplosiv enhed, der henter sin destruktive kraft fra nuklear fission, nuklear fusion eller en kombination af de to. Atomvåben kaldes også atombomber, nukes, atombomber, atomsprænghoveder, a-bomber eller atombomber.
atomvåben producerer enorm og farlig eksplosiv energi, og deres eksplosioner måles i kiloton og megaton. Atomvåben, såsom bomben faldt på Hiroshima, som var 15 kiloton kemiske sprængstoffer, producerede dødelig ioniserende stråling ud over en stødbølge og massive mængder varme. Atomvåben har også radioaktivt nedfald, hvor affald opsamles af vind i atmosfæren og derefter sætter sig tilbage til jorden dage senere. Atomvåben producerer mere død, ødelæggelse, skade og sygdom end noget andet enkelt våben.
Den Kolde Krig mellem Sovjetunionen og USA fik begge lande til at øge antallet af deres atomvåben. På sit højeste havde Sovjetunionen i alt 33.000 operationelle sprænghoveder, og USA havde 32.000. Efter Sovjetunionens opløsning blev tusindvis af atomvåben på begge sider demonteret.
på grund af den brede dødelighed og ødelæggelse af disse våben har regeringer forhandlet våbenkontrolaftaler som f.eks nuklear ikke-Spredningstraktat (NPT) fra 1996. NPT ‘ s formål er at hæmme spredningen af atomvåben. Der er to typer stater-parter: atomvåbenstater (NV) og ikke-atomvåbenstater (NNV). USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien. I henhold til traktaten har NV ‘er ikke lov til at hjælpe NV’ er med at udvikle atomvåben, og NV ‘ er har den umistelige ret til at undersøge, udvikle og bruge atomenergi til ikke-våbenformål. Traktaten kræver også, at deltagerstaterne fortsætter forhandlingerne i god tro, når den vedrører
Nordkorea trak sig ud af NPT i 2003. Nordkorea anslås at have 30 nukleare sprænghoveder, hvoraf ingen er pensioneret.
i dag har Rusland det højeste antal atomvåben anslået til 6.490 sprænghoveder. 4.490 af disse er aktive og 2.000 er pensioneret. USA følger tæt bagud med 6.185 samlede atomvåben, 3.800 af disse er aktive og 2.385 er pensioneret.