jeg har hørt, at det piktografiske script har tendens til at hjælpe folk med at manipulere symboler i det mentale rum og dermed gør dem smartere i matematik (fordi i mange matematiske operationer er symboler på samme måde manipuleret). Jeg ved ikke, om det er sandt. Den ene interessante effekt, jeg ved, er, at manuskriptet har en tendens til at tvinge de fleste oversøiske kinesere til at integrere sig i lokale samfund i anden generation. Hvis du flytter til et andet land og har børn, er det ikke så svært at lære disse børn at tale og skrive dit originalsprog-bortset fra at hvis det er kinesisk eller japansk, er det for svært at lære at læse og skrive som et efterskoleprojekt for alle undtagen de mest strålende. Jeg hørte en historie om en meget god ung kantonesisk-talende skuespillerinde fra Vancouver, en anden generation kinesisk-canadisk, der let bestod en audition for en stor del i en Hong Kong-film, der blev filmet i Canada. Hun så ud til at være indstillet til stjernestatus: så rakte de hende manuskriptet!
hun kunne ikke læse et ord af det. M se jih-læste ikke tegn. Deui m jyuh! (Undskyld!)
personligt synes jeg, vi skal gøre kantonesisk til Canadas tredje nationale sprog (sammen med engelsk og fransk), men skrevet i romerske (dvs.almindelige, engelske) bogstaver. Bare så alle i Canada ikke behøver at studere tegn i 10 år for at lære at læse en kinesisk avis (selvom det ville være sjovt for nogle, indrømmer jeg.) Nogle af ordene har ikke officielle kinesiske tegn alligevel. Selvfølgelig, så ville vi alle være enige om, hvordan vi romaniserer det. Jeg kan godt lide Yale-transkriptionen, men så skulle haukhao nøjes med at være hohkhaau.