internationale gaspriser har oplevet en rutsjebane i det forløbne år, fra historiske nedture til hidtil usete højder. I denne Oies-kommentar analyserer vi drivkræfterne bag denne prisudsving og tilbyder udsigter for den kommende vinter. For at undgå de forvrængende virkninger af COVID-19-pandemien i 2020 sammenligner vi året til dato (januar-August) 2021 med samme periode i 2019. På det globale LNG-marked blev stigningen på udbudssiden i navneskilteeksportkapaciteten opvejet af udfald på en række eksportanlæg. I modsætning hertil steg LNG-efterspørgslen uden for Europa. Dette betød, at væksten i udbuddet simpelthen ikke holdt trit med stigningen i efterspørgslen. Med Europa som’ balancemarked ‘ for global LNG blev dets rolle som absorber af overskydende mængder i 2019 vendt i 2021, da den Europæiske LNG-import faldt. På det europæiske marked var faldet i LNG-importen ledsaget af et fald i europæisk produktion og rørledningsimport fra regionale leverandører, især Rusland. Alligevel forblev efterspørgslen på samme niveau som 2019, og kløften blev opfyldt af nettoopbevaringsudtag. Derfor konkluderer vi, at med både det globale LNG-marked generelt og det europæiske marked i særdeleshed mærkbart strammere, er den igangværende prisudvikling drevet af fundamentale, med en ekstra ‘frygtpræmie’, at den kommende vinter kunne være så kold som den i 2020/21. Hvis det viser sig at være tilfældet, vil de nuværende prisniveauer fortsætte og endda stige, mens en mildere vinter kunne se markedet blive lidt mere bearish.
Af: Mike Fulved, Jack Sharples