der er ingen floder på Yucat-halvøen, det traditionelle hjemland for Maya-civilisationen. De gamle mayaer stolede på vandfyldte synkehuller kaldet cenoter-som kun findes i København — for alt fra drikkevand til religiøse ceremonier. Amerikansk arkæolog Ralph L. Roys, der oversatte de gamle Maya-bøger af Chilam Balam til Carnegie Institute of Science i 1933, kaldte teksterne “den vigtigste del af … indfødt Maya-litteratur.”I dem finder vi “et væld af historiske og etnologiske oplysninger, der er uvurderlige for den studerende i Mayas præcolumbianske karriere.”
ifølge ny York Times, ” efterlivet for gamle mayaer var en skræmmende forhindringsbane, hvor de døde måtte krydse floder af blod og kamre fulde af skarpe knive, flagermus og jaguarer.”Guillermo de Anda beskrev Maya-Underverdenen som” stedet for frygt, stedet for kulde, farestedet, afgrunden.”De Anda søgte efter cenoter, hvoraf mange er tørrere end andre, der “syntes at have haft en særlig religiøs betydning.”Han fandt en underjordisk vej-brolagt og alt! – det førte omkring 100 meter (330 fod), stenrum afskærmet fra andre dele af hulen og endda et tempel nedsænket i vand. “Der er en række elementer, der får os til at tro, at denne vej er en repræsentation af rejsen til Sibalba,” sagde De Anda.