ILEC

SHUSVAP LAKE

visning af Station 5 ser nord, kobber ø i baggrunden

foto: J. Stockner

A. beliggenhed

• Britisk Columbia, Canada.
• 50:0-51:0N, 119:0-119: 0V; 347 m over havets overflade.

B. beskrivelse

Shusvap Lake ligger i Columbia Mountains Region of British Columbia, hvor landskabet er kendetegnet ved bjergrigerræn dækket af tætte nåleskove. Hvide birk linjer afgjortområder af søbredden tilføjer til skønheden i søen i løbet af efteråret. Bjergene omkring søen er dannet af granit, hvilket resulterer i en meget lav tilførsel af næringsstoffer. Som følge heraf er Shusvap søen meget klar ogrelativt oligotrofisk. De høje bjerge omkring denne sø kan reduceredens årlige solstråling.

denne multi-bassin sø består af 4 arme, som er forbundet med en kort lavvandet passage kendt som “indsnævrer.”De to southarms er udviklet til rekreativ brug, mens de to north arms forbliver uudviklede. Søen har flere tilstrømningsfloder i hver arm, men kun Enudløb, lille flod, der strømmer fra den sydvestlige arm til Lille Shusvaplake. Shusvap er en børnehavesø for de underårige af sockeye-laks, der gyder i flere af søens tilstrømningsstrømme. Adams River er den mest iøjnefaldende af disse gydestrømme, plads til op til 2 millionspænd i dominerende år.

udover at være af betydelig værdi for vestkystens lakseindustri, moderat vejr, klart vand og let tilgængelighed gør Shusvapsøen meget ønskelig som et rekreativt område. Dette fremgår af de mange provinsparker omkring søen og de hundredvis af husbåde og lystfartøjer, der er til stede i sommermånederne.

C. fysiske dimensioner

overfladeareal	310
volumen	19.1
maksimal dybde	161
gennemsnitlig dybde	62
vandstand	ureguleret
normalt interval for årlig vandstandsudsving	3.0
længde af kystlinjen	1,430
opholdstid	2.1
afvandingsområde	16,200

D. fysiografiske egenskaber

D1 geografisk

• Bathymetrisk kort: Fig. NAM-47-01.
• navne på hovedøerne: kobber.
• Antal udstrømmende floder og kanaler (navn): 1 (lille R.).

D2 klimatiske

• klimatiske data på Sicamous, 1951-1980 (2)

	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec	Ann.
middel temp.	-5.0	-1.4	2.4	7.8	13.1	17.1	20.0	19.2	14.0	7.7	1.5	-2.6	7.8
nedbør	77	48	37	32	51	64	46	53	56	51	66	80	660

• antal timer med stærkt solskin (Laksearm): 1,632 time yr-1 (2).
• solstråling (Sommerland)*

Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec	Ann.
3.4	6.5	11.5	16.7	20.8	22.6	23.7	19.6	14.5	8.5	3.8	2.5	12.8

* midlerne til Shusvap-området er lavere end ved Summerland, som ligger 100 km sydpå og i et lidt mere solrigt klima.

Fig. NAM-47-01
Bathymetrisk kort (8).

• vandtemperatur (1)

Station 5*1, 1987

dybde j	an	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
S*2	–	–	–	11.6	11.3	19.2	21.0	18.9	17.7	12.5	9.6	–
3	–	–	–	8.3	–	18.6	20.0	18.8	17.7	12.5	9.6	–
6	–	–	–	7.0	10.4	17.7	19.1	18.7	17.6	12.5	9.6	–
9	–	–	–	5.9	9.8	14.3	17.6	18.4	17.3	12.5	9.6	–
12	–	–	–	5.6	–	11.7	13.2	14.8	17.2	12.5	8.2	–
15	–	–	–	5.0	8.5	–	12.2	11.7	16.9	12.5	6.6	–
18	–	–	–	4.8	–	–	11.4	–	10.0	–	6.4	–
21	–	–	–	4.6	4.6	–	–	–	–	–	–	–
28	–	–	–	4.5	–	5.8	5.6	5.2	5.7	5.2	–	–

*1 Sorrento, beliggende middle lake i hovedbassinet ved siden af AdamsRiver, der kommer ind i Shusvap-søen fra dens sydvestlige arm.
*2 overflade.

• Fryseperiode: Januar-Marts (ikke fryse hvert år og ikke fryse over).
• blandetype: Dimiktisk.

E. sø vandkvalitet

vandkvaliteten er variabel. Laksearmen er det mest produktive område på grund af betydelig næringsstofindgang fra landbrugsdræning via laksefloden. Niveauet af næringsstoffer er højest i Laksearm og lavest i Austy og Seymour arme.

E1 gennemsigtighed (K)

Station 5, 1987

Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
–	–	–	11.5	8.2	13.7	10.5	11.0	10.8	10.6	8.6	–

E2 pH (K)

Station 5, 1987

dybde J	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
S*	–	–	–	7.8	7.6	7.7	7.3	7.7	7.9	7.5	7.3	–

* overflade.

E6 KLOROFYLKONCENTRATION (K)

Station 5, 1987

dybde J	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
mig*	–	–	–	0.91	0.70	1.60	1.18	0.98	1.04	1.62	2.29	–

* Mean epilimnetic.

E7 NITROGENKONCENTRATION (K)

• NO3-N+NH4-N

Station 5, 1987

dybde J	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
mig*1	–	–	–	.094	.068	.013	.002	.001	.006	.008	.026	–
*2	–	–	–	.015	.007	.011	.003	.003	.006	.006	.007	–

*1 Mean epilimnetic. * 2 NO3-N + NH4-N.

E8 FOSFORKONCENTRATION (8)

• i Alt-P

Station 5, 1987

dybde J	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
mig*	–	–	–	5.7	3.0	3.8	4.0	2.9	2.4	2.4	3.6	–

* Mean epilimnetic.

E9 CHLORIDE CONCENTRATION (4)

Station 5, 1982: 0.5.

F. BIOLOGICAL FEATURES

Fl FLORA (4)

• Emerged macrophytes

Equisetum sp., Alisma plantago-aquatica, A. gramineum, Scheuchzeriapalustris, Acorus calanus, Ranunculus flabellaris, Sium sauve, Eleochorispalustris.

• Floating macrophytes

Polygonum amphibium, Azolla filiculoides, Nuphar variegatum.

• Submerged macrophytes

Myriophyllum exalbescens, M. ussuriense, M. spicatum, Potamogeton zosteriformis,P. robbinsii, P. pectinatus, P. praelongus, P. noclosus, P.
crispus, P. epihydrus, P. illinoensis, P. perfoliatus, P. pusilus,Chara sp., Nitella sp., Callitriche hermaphroditica, C. heterophylla, C.stagnalis, Hippurus vulgaris, Zannichellia palustris, Bidens beckii, Utriculariavulgaris, U. intermedea, Elodea canadensis, Najas flexilis, Ceratophyllumdemersum, Heteranthera dubia.

• Phytoplankton

Cyclotella spp., Rhizosolenia spp., Asterionella spp., Dinobryon spp.,Melosira spp.

F2 FAUNA

• Zooplankton (5, 6)

Bosmina coregoni (longispina), B. longirostris, Diaphanosoma leuchtenbergianum, Daphnia thorata, D. longiremis, Holopedium gibberum,Sida crystallina, Cyclops bicuspidatus thomasi, Diaptomus ashlandi, Epischura nevadensis.

• fisk

Oncorhynchus nerka*, O. Tshavytscha*, laks gairdneri*, Salvelinusmalma, S.
namaycush, Coregonus clupeaformis, Prosopium vilhelmsoni, Richardsoniusbalteatus, Lota lota, Cottus rough.
* økonomisk vigtigt.

F3 PRIMÆRPRODUKTIONSHASTIGHED (1)

Station 5, 1987
nettoproduktion

Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	okt	Nov	Dec
–	–	–	0.23	1.0	1.3	1.67	1.0	0.67	0.93	1.29	–

F4 biomasse (6)

Station 5 (Sorrento), 1987*

• bakterier : 480.000.
• dyreplankton : 45.9.

* tidlige middelværdier.

F5 fiskerivarer)

• årlig fangst af fisk

20

• supplerende noter

Anadromus sockeye laks fanges til søs under den kommercielle fangsti det dominerende år. Dens afkast er cyklisk med et dominerende afkast, der forekommerhvert fjerde år. Denne cykliske Dominans menes at have varierende grader af indflydelse på alle trofiske niveauer, da dominerende afkast er 230 gange større end lavt års afkast. Sockeye underårige græsningsstrukturer dyreplanktonsamfundet i hypolimnion-termoklinområdet, men på grund af varme overfladetemperaturer i epilimnion om sommeren er dyreplanktonsamfundet der mindre påvirket. Afhængig af årstiden, næringsstofferpåvirker samfundets sammensætning og størrelse-struktur af fytoplankton.

F7 noter om de bemærkelsesværdige ændringer af BIOTA i søen i de seneste år

stigning i eurasisk milfoil (Myriophyllum spicatum) kolonisering af kystområdet.

G. socioøkonomiske forhold

G1 arealanvendelse i afvandingsområdet (8)

1986

	område
naturligt landskab
– træagtig vegetation	12,393	76.5
– urteagtig vegetation	1,377	8.5
landbrugsjord
– Beskær felt	729	4.5
– græsarealer	1,458	9
boligområde	243	1.5
i alt	16,200	100

• typer af vigtig skovvegetation

Pseudosuga mensiesii (Douglas gran), Pinus contorta (lodge-pole fyr),Betula papyrifera (hvid birk).

• hovedtyper af afgrøder og/eller beskæringssystemer

majs, forskellige frugter, hø, Lucerne

• niveauer af gødningsapplikation på afgrødefelter: lys.
• tendenser for ændringer i arealanvendelsen i de seneste år

stigning i lystsejlads, fiskeri og kystlinjeudvikling af sommerhuse.

G2 industrier i oplandet og søen

1987
dette er et område med lidt industriel udvikling i byerne. Den storestagglomeration, Laksearm, har i 1981 en befolkning på 10.780 og kun få servicefunktioner.

G3 befolkning i afvandingsområdet (9)

1986

	befolkning	befolkningstæthed	større byer (befolkning)
Urban	ca. 10,000		Salmon Arm
landdistrikter	ca. 5,000		(10,780)
i alt	15,000*	0.9

* stiger om sommeren.

H. SØUDNYTTELSE

H1 SØUDNYTTELSE

kilde til vand, navigation og transport (ikke kommerciel undtagenfor nogle logtransport), sightseeing og turisme (nr. 1987: over 10.000), rekreation (svømning, sportsfiskeri og sejlsport), fiskerier og hundredvis af husbåde krydser søen hvert år.

H2 søen som vandressource

1988

	brug sats
indenlandske	fra brønde+bifloder
vanding	ikke estimeret
industriel	savværk

I. forringelse af SØMILJØER og farer

I1 forbedret siltning

• skadens omfang: ingen.

I2 giftig kontaminering

• nuværende status: ingen oplysninger.

I3 eutrofiering

• gener forårsaget af eutrofiering

forøgelse af eurasisk milfoil (Myriophyllum spicatum). Der har været mild eutrofiering af Laksearmen.

I4 forsuring

• skadeomfang

let forsuring påvist i vandskel, men ikke alvorlig.

• supplerende noter

Hydrogenionkoncentrationer i søvand, vandløb og regnvand har været stabile. Søvandet har en hårdhed på 39 og en alkalinitet på 34 mg l-1 (ledningsevne 81 mikro s cm-1) og relativt godt bufret med en pH-værdi typisk Over 7 (1982 pH-gennemsnit var 7,4).

J. spildevandsbehandling

J1 generering af forurenende stoffer i afvandingsområdet

(c) begrænset forurening med spildevandsrensning.

J2 omtrentlig PROCENTFORDELING af forurenende belastninger

ikke-punktkilder (landbrugsmæssige, naturlige og spredte bosættelser)	75
Point sources Municipal	25

J3 sanitære faciliteter og kloakering

• kommunale spildevandsrensningssystemer

tertiær behandling med udstrømning til søen i en dybde på 3 m. spildevandetindeholder <10 ppm suspenderede faste stoffer.

L. Udviklingsplaner

udvikling og aktivitet i Shusvapsøen vandskel er intensiveret i de seneste år. Højlandsboligudvikling, øget boligbrug og udvalgte kommercielle udviklinger langs søens kystlinjer har påvirket dets miljøressourcer. Som følge heraf blev planen for miljøledelse af søerne gennemført af B. C. Miljøministeriet(10). I løbet af 1985 indledte det regionale distrikt Columbia et forvaltningsprogram for søen. Følgende er nogle af handlingerneog anbefalinger truffet af dette agentur.
spredningen af eurasisk vandmilfoil i Shusvapsøen har resulteret i gennemførelsen af et mekanisk høstkontrolprogram i 1981.To dato, tætheden af denne makrofyt forbliver lav (11, 12).
vandkvalitet i den relativt lukkede del af Tappen Bay oglaks Arm (Fig. NAM-47-0L) opfyldte ikke de provinsielle retningslinjer for fosfor til fiskeri og rekreative formål (10). Bifloder er også beriget med fosfor fra landbrugsindgange snarere end fra septiske systemer. Der er opstillet et omfattende program for overvågning af vandkvaliteten med henblik på at fastlægge det optimale affaldshåndteringsprogram for søen og fastlægge passende metoder til reduktion af fosforbelastninger(10).
i betragtning af de historiske aktivitetsmønstre og risici, der har været fællesforbundet med alluviale fans, blev det anbefalet, at der ikke sker mere udvikling på fem af de største alluviale fans i Shusvapens vandskel (13).
i betragtning af kystområdernes betydning for produktionen af fiskeressourcer og vandfugleressourcer blev der anbefalet et kystlinjebeskyttelsesprogram, og der er truffet særlige foranstaltninger for at beskytte den vestlige Grebkoloni langs forstranden øst for Laksefloden samt Bighorn Rocky Mountains Sheep nær Chase. Endelig er habitatområder for vilde dyr i Salmon River-flodmundingen, mundingen af Eagle River, Seymour River-flodmundingen og Bughouse Bay-områderhar været holdt fri for udvikling (10). Der er i øjeblikket en fiskeriforvaltningsundersøgelse i gang for at vurdere fiskeriproduktionen og fastlægge områder med særlig opmærksomhed (10).

M. Lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger til opgradering af SØMILJØER

M1 berørte nationale og lokale love

• navne på lovene (lovgivningsåret)

1. Federal Fisheries Act
2. Canada Vand Act

ansvarlige myndigheder

(l) Department of Fisheries and Oceans
1. Ministeriet for Miljø, affaldshåndtering Branch
2. Ministeriet for Miljø, fisk og dyreliv

vigtigste kontrolelementer

1. beskyttelse af anadrome fiskearter
2. bortskaffelse af affald
3. fiskeri og jagt forordninger
4. indenlandsk og kommerciel vandforbrug

m2 institutionelle foranstaltninger

1. British Columbia Miljøministeriet, Kamloops, BC.
2. British Columbia Skovministeriet, Kamloops, BC.
3. Miljø Canada, Atmosfærisk Miljø Service, Kamloops, BC.
4. Salmon Arm Handelskammer, Mclead Avenue, Salmon Arm, BC.
5. Hr. Fred Harper, Regional Dyrelivsbiolog

M3 forskningsinstitutter, der beskæftiger sig med SØMILJØSTUDIER

1. Canada Department of Fisheries and Oceans,Biological Sciences Branch, Vest Vancouver, BC.
2. British Columbia, Ministeriet for Miljø, fisk og dyreliv Branch
3. British Columbia, Ministeriet for Miljø, affaldshåndtering Branch

N. datakilder

1. spørgeskema udfyldt af Dr. J. G. Stockner, Department of Fisheries Andoceans, Vest Vancouver laboratorium, Vest Vancouver, British Columbia.
2. Stockner, J. G. & Shortreed, K. S. (1983) en sammenlignende Limnologiskundersøgelse af 19 Sockeye Laks (Oncorhynchus nerka) Planteskolesøer i Fraserriver-systemet, British Columbia. Institut for fiskeri og oceaner. Kan.Højteknologisk. Rep. af fisk. og Akvat. Sci. 1190 s.
3. Canadiske Klima Normaler. 1951-1980. Temperatur og nedbør. Miljøcanada, Atmosfærisk Miljø Service.
4. Canadiske Klima Normaler. 1951-1980. solstråling. Miljø Canada, Atmosfærisk Miljø Service.
5. Hebdem, B., Miljøministeriet. Personlig kommunikation.
6. afdeling, F. J. (1957) sæsonmæssige og årlige ændringer i tilgængeligheden af de Voksnecrustacean plankere af Shusvap Lake. International Pacific Laksefiskerikommissionen, statusrapport nr. 3.
7. Goodlad, J. C., Gjernes, T. V. & Brannon, E. L. (1974) faktorer, der påvirkersockeye laks (Oncorhynchus nerka) vækst i fire søer i FraserRiver-systemet. J. Fish. Bestyrelsen Kan., 31: 871-892.
8. afdeling, F. J. & Larkin, P. A. (1964) cyklisk dominans i Adams RiverSockeye laks. Den Internationale Kommission for laksefiskeri i Stillehavet, fremskridtsrapport nr.11.
9. NTS-skala 1:250.000 Vernon British Columbia ark 82L / udgave 1 (1963).
10. folketælling i Canada (1981) Befolkningsserie, British Columbia, s.93-910,Tabel 4.
11. B. C. Miljøministeriet (1987) Shusvap Lake Environmental Management Plan. B. C. Miljøministeriet, Vest Vancouver, British Columbia.
12. Einarson, E. D. (1986) 1985 eurasiske vand Milfoil Surveilance Andcontrol Program i Shusvap sø. Littoral Resources Unit, Vandforvaltningbranch, B. C. Ministeriet for Miljø ressource Kvalitet sektion, Vandforvaltningbranch, B. C. M. 0. E., Victoria.
13. Einarson, E. D. (1986) foreløbig vurdering af vandkvaliteten i Shusvaplakeområdet. Upubliceret manuskript. Sektion For Ressourcekvalitet, Vandforvaltningbranch, B. C. M. 0. E., Victoria, B. C. 15 s.
14. Thurber konsulenter (1983) Floodplain ledelse på alluviale Fans. Rapport til Miljøministeriet, Vandkvalitetsbranchen, B. C. M.

0. E., Victoria.