generelt set er et oligarki en regeringsform, der er kendetegnet ved reglen om nogle få personer eller familier. Mere specifikt blev udtrykket brugt af den græske filosof Aristoteles i modsætning til aristokrati, som var et andet udtryk til at beskrive styre af nogle få privilegerede. Men for Aristoteles betød et aristokrati styre af de bedste medlemmer af samfundet, mens et oligarki var præget af de få styre til korrupte og uretfærdige formål.
selvom udtrykket generelt er faldet i unåde, bruges oligarki undertiden til at beskrive en regering eller et samfund, hvor herskere vælges fra en lille klasse af eliter. Disse eliter udøver magt på vegne af deres klasse snarere end til det større gode. Tyskfødt, italiensk sociolog Robert Michels opfandt udtrykket” oligarkiets jernlov”, som hævder, at organisationer er en uundgåelig tendens til at blive mindre demokratiske og mere oligarkiske over tid.
i moderne tid er” oligarki ” et udtryk, der generelt anvendes til Kina og Iran. Kina beskriver sig selv som en kommunistisk “Folkerepublik”, men landets ledelse er blevet opretholdt af nogle få udvalgte i flere årtier. Medlemmer af oligarkiet har inkluderet dem, der var en del af Det Kommunistiske Parti og revolutionen i 1949, såvel som dem, der kom til rigdom og magt siden åbningen af Kina til det globale marked i 1980 ‘ erne (ofte efterkommere af de tidlige revolutionære). Dette system har hjulpet de velhavende og magtfulde med at bevare deres kontrol, samtidig med at de giver relativt lidt magt eller frihed til de fleste borgere.
Iran er blevet karakteriseret som et teokrati og et gejstligt oligarki. Præster styrer meget af magtstrukturen. I Iran er en øverste leder øverst i magthierarkiet. Han (siden stillingens oprettelse i 1979 har der kun været to øverste ledere, begge mænd) driver landet sammen med omkring 2.000 gejstlige feltoperatører. Seksogfirs præster danner en forsamling af eksperter, der mødes en gang om året i en uge og vælger den øverste leder. Iran har også en præsident, men den udøvende er underordnet den øverste leder.
derudover er der et værgeråd, der består af seks præster og seks parlamentariske udnævnte. Rådet skal godkende lovforslag vedtaget af Parlamentet og har også indflydelse på, hvem der kan vælges til politisk embede (Parlamentet og Ekspertforsamlingen).